Hopp til hovedinnholdet

Universitetseksamen etter tema

Øv på ett tema om gangen med oppgavene fra universitetseksamenene vi har lagt ut, foreløpig NTNU Matematikk 1 og NTNU Matematikk 3. Velg område og tema, så henter vi oppgavene fra alle settene. Prøv selv først – løsningen ligger under oppgaven når du står fast.

Område

Emne

matriser

Velger du flere tema, får du oppgavene som har alle sammen.

12 oppgaver i NTNU Matematikk 3 om matriser · viser 11–12

Oppgavene

TMA4115 ordinær eksamen 2022

Oppgave 6

La T:R2→R2 T : \mathbb{R}^2 \to \mathbb{R}^2 være lineærtransformasjonen definert ved
T(x)=x⋅vv⋅v v−2x, T(\mathbf{x}) = \dfrac{\mathbf{x} \cdot \mathbf{v}}{\mathbf{v} \cdot \mathbf{v}}\,\mathbf{v} - 2\mathbf{x}\text{,}
der v=[22]. {\mathbf{v} = \begin{bmatrix} 2 \\ 2 \end{bmatrix}}\text{.}
Finn matrisa A A som oppfyller T(x)=Ax {T(\mathbf{x}) = A\mathbf{x}} for alle x∈R2. \mathbf{x} \in \mathbb{R}^2\text{.}
La B \mathcal{B} være en basis for R2 \mathbb{R}^2 gitt ved {[32],[15]}, {\left\{ \begin{bmatrix} 3 \\ 2 \end{bmatrix}, \begin{bmatrix} 1 \\ 5 \end{bmatrix} \right\}}\text{,} og E \mathcal{E} være standardbasisen, {[10],[01]}. {\left\{ \begin{bmatrix} 1 \\ 0 \end{bmatrix}, \begin{bmatrix} 0 \\ 1 \end{bmatrix} \right\}}\text{.} Finn matrisa P P som oppfyller P[x]B=[x]E. {P[\mathbf{x}]_{\mathcal{B}} = [\mathbf{x}]_{\mathcal{E}}}\text{.}
Finn også matrisa B B som oppfyller [T(x)]B=B[x]B, {[T(\mathbf{x})]_{\mathcal{B}} = B[\mathbf{x}]_{\mathcal{B}}}\text{,} og vis at AP=PB. {AP = PB}\text{.}
Husk: [x]B [\mathbf{x}]_{\mathcal{B}} er koordinatvektoren til x \mathbf{x} med hensyn på basisen B \mathcal{B}
Vis løsning på oppgave 6

Svar

A=[−321212−32],P=[3125]‾‾ \underline{\underline{A = \begin{bmatrix} -\tfrac{3}{2} & \tfrac{1}{2} \\ \tfrac{1}{2} & -\tfrac{3}{2} \end{bmatrix}, \quad P = \begin{bmatrix} 3 & 1 \\ 2 & 5 \end{bmatrix}}}
B=126[−32245−46]‾‾ \underline{\underline{B = \dfrac{1}{26}\begin{bmatrix} -32 & 24 \\ 5 & -46 \end{bmatrix}}}
AP=PB=[−721−32−7]‾‾ \underline{\underline{AP = PB = \begin{bmatrix} -\tfrac{7}{2} & 1 \\ -\tfrac{3}{2} & -7 \end{bmatrix}}}
Kolonnene i \( A \) er bildene av enhetsvektorene. Kolonnene i \( P \) er basisvektorene i \( \mathcal{B}\text{,} \) og kolonnene i \( B \) er bildene av basisvektorene, skrevet med hensyn på \( \mathcal{B}\text{.} \)
1. Finn standardmatrisen Kolonnene i \( A \) er der enhetsvektorene havner, som i videoen Vis at transformasjonen stemmer: \[ A = \begin{bmatrix} T(\textcolor{blue}{\mathbf{e}_1}) & T(\textcolor{red}{\mathbf{e}_2}) \end{bmatrix} \]
Her er \( {\mathbf{v} \cdot \mathbf{v} = 2^2 + 2^2 = 8}\text{,} \) \( {\textcolor{blue}{\mathbf{e}_1} \cdot \mathbf{v} = 2} \) og \( {\textcolor{red}{\mathbf{e}_2} \cdot \mathbf{v} = 2}\text{.} \) Det gir: \[ \begin{aligned} T(\textcolor{blue}{\mathbf{e}_1}) &= \dfrac{2}{8}\begin{bmatrix} 2 \\ 2 \end{bmatrix} - 2\begin{bmatrix} 1 \\ 0 \end{bmatrix} = \textcolor{blue}{\begin{bmatrix} -\tfrac{3}{2} \\ \tfrac{1}{2} \end{bmatrix}} \\ T(\textcolor{red}{\mathbf{e}_2}) &= \dfrac{2}{8}\begin{bmatrix} 2 \\ 2 \end{bmatrix} - 2\begin{bmatrix} 0 \\ 1 \end{bmatrix} = \textcolor{red}{\begin{bmatrix} \tfrac{1}{2} \\ -\tfrac{3}{2} \end{bmatrix}} \end{aligned} \]
Det gir oss: \[ A = \begin{bmatrix} \textcolor{blue}{-\tfrac{3}{2}} & \textcolor{red}{\tfrac{1}{2}} \\ \textcolor{blue}{\tfrac{1}{2}} & \textcolor{red}{-\tfrac{3}{2}} \end{bmatrix} \]
2. Finn P At \( {[\mathbf{x}]_{\mathcal{B}} = \begin{bmatrix} c_1 \\ c_2 \end{bmatrix}} \) betyr at \( {\mathbf{x} = c_1\mathbf{b}_1 + c_2\mathbf{b}_2}\text{.} \) Skrevet som et matriseprodukt er det: \[ \mathbf{x} = \begin{bmatrix} \mathbf{b}_1 & \mathbf{b}_2 \end{bmatrix}\begin{bmatrix} c_1 \\ c_2 \end{bmatrix} \]
Altså er \( P \) matrisen med basisvektorene som kolonner: \[ P = \begin{bmatrix} 3 & 1 \\ 2 & 5 \end{bmatrix} \]
3. Finn B Setter vi inn \( {\mathbf{x} = \mathbf{b}_j}\text{,} \) er \( {[\mathbf{b}_j]_{\mathcal{B}} = \mathbf{e}_j}\text{,} \) og \( B\mathbf{e}_j \) er kolonne \( j \) i \( B\text{.} \) Kolonnene i \( B \) er altså: \[ B = \begin{bmatrix} [T(\mathbf{b}_1)]_{\mathcal{B}} & [T(\mathbf{b}_2)]_{\mathcal{B}} \end{bmatrix} \]
Bildene av basisvektorene er: \[ \begin{aligned} T(\mathbf{b}_1) &= A\begin{bmatrix} 3 \\ 2 \end{bmatrix} = \begin{bmatrix} -\tfrac{9}{2} + 1 \\ \tfrac{3}{2} - 3 \end{bmatrix} \\ &= \begin{bmatrix} -\tfrac{7}{2} \\ -\tfrac{3}{2} \end{bmatrix} \\ T(\mathbf{b}_2) &= A\begin{bmatrix} 1 \\ 5 \end{bmatrix} = \begin{bmatrix} -\tfrac{3}{2} + \tfrac{5}{2} \\ \tfrac{1}{2} - \tfrac{15}{2} \end{bmatrix} \\ &= \begin{bmatrix} 1 \\ -7 \end{bmatrix} \end{aligned} \]
Koordinatene finner vi med \( {[\mathbf{y}]_{\mathcal{B}} = P^{-1}\mathbf{y}}\text{.} \) Formelen for den inverse til en \( 2 \times 2 \)-matrise forteller oss at: \[ \begin{bmatrix} p & q \\ r & s \end{bmatrix}^{-1} = \dfrac{1}{ps - qr}\begin{bmatrix} s & -q \\ -r & p \end{bmatrix} \]Hvis du er usikker på den, kan du se videoen Invers matrise med determinanter.
Her er: \[ \begin{aligned} p &= 3 & q &= 1 \\ r &= 2 & s &= 5 \end{aligned} \]
Plugger vi dette inn, får vi: \[ \begin{aligned} P^{-1} &= \dfrac{1}{3 \cdot 5 - 1 \cdot 2}\begin{bmatrix} 5 & -1 \\ -2 & 3 \end{bmatrix} \\ &= \dfrac{1}{13}\begin{bmatrix} 5 & -1 \\ -2 & 3 \end{bmatrix} \end{aligned} \]
Det gir oss kolonnene i \( B\text{:} \) \[ \begin{aligned} [T(\mathbf{b}_1)]_{\mathcal{B}} &= \dfrac{1}{13}\begin{bmatrix} -\tfrac{35}{2} + \tfrac{3}{2} \\ 7 - \tfrac{9}{2} \end{bmatrix} = \begin{bmatrix} -\tfrac{16}{13} \\ \tfrac{5}{26} \end{bmatrix} \\ [T(\mathbf{b}_2)]_{\mathcal{B}} &= \dfrac{1}{13}\begin{bmatrix} 5 + 7 \\ -2 - 21 \end{bmatrix} = \begin{bmatrix} \tfrac{12}{13} \\ -\tfrac{23}{13} \end{bmatrix} \end{aligned} \]
Altså er: \[ \begin{aligned} B &= \begin{bmatrix} -\tfrac{16}{13} & \tfrac{12}{13} \\ \tfrac{5}{26} & -\tfrac{23}{13} \end{bmatrix} \\ &= \dfrac{1}{26}\begin{bmatrix} -32 & 24 \\ 5 & -46 \end{bmatrix} \end{aligned} \]
4. Vis at AP = PB \( AP \) har \( A\mathbf{b}_1 \) og \( A\mathbf{b}_2 \) som kolonner, og dem fant vi over: \[ AP = \begin{bmatrix} -\tfrac{7}{2} & 1 \\ -\tfrac{3}{2} & -7 \end{bmatrix} \]
Vi setter \( \tfrac{1}{26} \) utenfor og ganger rad med kolonne, som i videoen Multiplikasjon: \[ \begin{aligned} PB &= \dfrac{1}{26}\begin{bmatrix} 3 & 1 \\ 2 & 5 \end{bmatrix}\begin{bmatrix} -32 & 24 \\ 5 & -46 \end{bmatrix} \\ &= \dfrac{1}{26}\begin{bmatrix} -96 + 5 & 72 - 46 \\ -64 + 25 & 48 - 230 \end{bmatrix} \\ &= \dfrac{1}{26}\begin{bmatrix} -91 & 26 \\ -39 & -182 \end{bmatrix} \\ &= \begin{bmatrix} -\tfrac{7}{2} & 1 \\ -\tfrac{3}{2} & -7 \end{bmatrix} \end{aligned} \]
Altså er \( {AP = PB}\text{.} \) Det er ingen tilfeldighet: begge sider tar \( [\mathbf{x}]_{\mathcal{B}} \) til \( [T(\mathbf{x})]_{\mathcal{E}}\text{.} \)

TMA4115 ordinær eksamen 2022

Oppgave 8

Vi ser på flytting mellom byene A-by, {A\text{-by,}} B-by {B\text{-by}} og C-by. {C\text{-by.}} Hvert år blir
– 80 % av befolkningen værende igjen i A-by, {A\text{-by,}} 15 % flytter fra A-by {A\text{-by}} til B-by, {B\text{-by,}} og 5 % flytter fra A-by {A\text{-by}} til C-by. {C\text{-by.}} – 90 % av befolkningen værende igjen i B-by, {B\text{-by,}} 5 % flytter fra B-by {B\text{-by}} til A-by, {A\text{-by,}} og 5 % flytter fra B-by {B\text{-by}} til C-by. {C\text{-by.}} – 80 % av befolkningen værende igjen i C-by, {C\text{-by,}} 10 % flytter fra C-by {C\text{-by}} til A-by, {A\text{-by,}} og 10 % flytter fra C-by {C\text{-by}} til B-by. {B\text{-by.}}
Anta det totale innbyggertallet i A-by, {A\text{-by,}} B-by {B\text{-by}} og C-by {C\text{-by}} er 100 000 100\,000 og at ingen fødes eller dør.
Hvor mange mennesker bor henholdsvis i A-by, {A\text{-by,}} B-by {B\text{-by}} og C-by {C\text{-by}} i det lange løp (når tiden går mot uendelig)?
Vis løsning på oppgave 8

Svar

I det lange løp er antall innbyggere:
A-by: 24 000 innbyggere‾‾ \underline{\underline{A\text{-by: } 24\,000 \text{ innbyggere}}}
B-by: 56 000 innbyggere‾‾ \underline{\underline{B\text{-by: } 56\,000 \text{ innbyggere}}}
C-by: 20 000 innbyggere‾‾ \underline{\underline{C\text{-by: } 20\,000 \text{ innbyggere}}}
Vi setter opp overgangsmatrisen \( M\text{,} \) der hver kolonne sier hvor innbyggerne i én by bor året etter. I det lange løp går fordelingen mot likevektsvektoren \( \mathbf{q}\text{,} \) som oppfyller \( {M\mathbf{q} = \mathbf{q}}\text{.} \)
1. Sett opp overgangsmatrisen Vi ordner byene som \( A\text{,} \) \( B\text{,} \) \( C\text{.} \) Kolonne \( j \) er andelene av innbyggerne i by \( j \) som bor i hver by året etter, så hver kolonne summerer til \( 1\text{.} \) Fargen viser hvilken by tallene hører til: \[ M = \begin{bmatrix} \textcolor{blue}{0{,}8} & \textcolor{red}{0{,}05} & \textcolor{green}{0{,}1} \\ \textcolor{blue}{0{,}15} & \textcolor{red}{0{,}9} & \textcolor{green}{0{,}1} \\ \textcolor{blue}{0{,}05} & \textcolor{red}{0{,}05} & \textcolor{green}{0{,}8} \end{bmatrix} = \dfrac{1}{20}N \]
der \[ N = \begin{bmatrix} \textcolor{blue}{16} & \textcolor{red}{1} & \textcolor{green}{2} \\ \textcolor{blue}{3} & \textcolor{red}{18} & \textcolor{green}{2} \\ \textcolor{blue}{1} & \textcolor{red}{1} & \textcolor{green}{16} \end{bmatrix} \]
Fordelingen året etter får vi ved å gange med \( M\text{:} \) \[ \mathbf{x}_{k+1} = M\mathbf{x}_k \]
2. Sett opp likningen for likevekten Alle tallene i \( M \) er positive, så \( M \) er regulær. Da finnes én likevektsvektor, og \( \mathbf{x}_k \) går mot den uansett hvordan folk bor i starten: \[ M\mathbf{q} = \mathbf{q} \]
Vi ganger med \( 20 \) og flytter over: \[ \begin{aligned} N\mathbf{q} &= 20\mathbf{q} \\ (N - 20I)\mathbf{q} &= \mathbf{0} \end{aligned} \]
Det gir: \[ \begin{bmatrix} -4 & 1 & 2 \\ 3 & -2 & 2 \\ 1 & 1 & -4 \end{bmatrix}\begin{bmatrix} q_1 \\ q_2 \\ q_3 \end{bmatrix} = \begin{bmatrix} 0 \\ 0 \\ 0 \end{bmatrix} \]
3. Radreduser Vi radreduserer som i videoen Gauss Eliminering.
\( {R_1 \leftrightarrow R_3} \) gir: \[ \begin{bmatrix} 1 & 1 & -4 \\ 3 & -2 & 2 \\ -4 & 1 & 2 \end{bmatrix} \]
\( {R_2 \to R_2 - 3R_1} \) gir: \[ \begin{bmatrix} 1 & 1 & -4 \\ 0 & -5 & 14 \\ -4 & 1 & 2 \end{bmatrix} \]
\( {R_3 \to R_3 + 4R_1} \) gir: \[ \begin{bmatrix} 1 & 1 & -4 \\ 0 & -5 & 14 \\ 0 & 5 & -14 \end{bmatrix} \]
\( {R_3 \to R_3 + R_2} \) gir: \[ \begin{bmatrix} 1 & 1 & -4 \\ 0 & -5 & 14 \\ 0 & 0 & 0 \end{bmatrix} \]
4. Løs for q Nullraden gir uendelig mange løsninger, som i videoen Hva betyr de forskjellige løsningene?, så \( q_3 \) er fri. Vi setter \( {q_3 = 5t} \) for å slippe brøker: \[ \begin{aligned} -5q_2 + 14 \cdot 5t &= 0 \\ q_2 &= 14t \end{aligned} \]
Første rad gir da: \[ \begin{aligned} q_1 + 14t - 4 \cdot 5t &= 0 \\ q_1 &= 6t \end{aligned} \]
Ingen fødes eller dør, så summen er \( 100\,000\text{:} \) \[ \begin{aligned} 6t + 14t + 5t &= 100\,000 \\ 25t &= 100\,000 \\ t &= 4000 \end{aligned} \]
Det gir oss: \[ \mathbf{q} = 4000\begin{bmatrix} \textcolor{blue}{6} \\ \textcolor{red}{14} \\ \textcolor{green}{5} \end{bmatrix} = \begin{bmatrix} \textcolor{blue}{24\,000} \\ \textcolor{red}{56\,000} \\ \textcolor{green}{20\,000} \end{bmatrix} \]
Kontroll: Første rad i \( M\mathbf{q} \) gir \( {19\,200 + 2800 + 2000}\text{,} \) som er \( 24\,000\text{.} \)